Det er generelt en god ide at have den rette isolering under gulvet, fordi det sørger for, at gulvet ikke bliver koldt; for selvom du varmer rummet op med en radiator eller lignende, så kan selve gulvet godt blive koldt på grund af træk nedefra, og det kan faktisk være ret ubehageligt. Når der er gulvvarme, så er det også vigtigt at have denne isolering – og der er faktisk særlige krav omkring det, som skal overholdes.
Kolde gulve er en plage
Et koldt gulv kan være ubehageligt at gå på, og det er typisk noget, man vil mærke om vinteren; men det er faktisk mere end bare en ubehagelig detalje. Hvis der f.eks. er små børn i hjemmet, så kan det kolde gulv være et meget større problem. De små tilbringer nemlig meget tid på gulvet, hvor de leger, kravler rundt og meget andet, og her kan de faktisk hurtigt selv blive kolde på grund af gulvet – og det kan i værste fald lede til sygdom.
Ønsker du at få varmet gulvet godt op, så det bliver behageligt for alle, mens det også giver en fantastisk måde at opvarme rummene på? Så har vi faktisk flere forskellige løsninger til dig her hos HandyHeat, hvor du finder dem i vores udvalg af gulvvarme.
Hvor meget isolering i gulv med gulvvarme?
Når der skal installeres gulvvarme i et hus, så er der faktisk et krav om, at der skal være en vis mængde isolering ved dette, som du er nødt til at overholde. Dette kan i nogle tilfælde godt virke lidt problematisk, fordi det betyder, at man er nødt til at grave mere ud, end man måske lige havde regnet med. Der kan derfor godt være ekstra arbejde involveret – men det er vigtigt at overholde dette krav til isoleringen. Gulvvarme kræver, at der er en isolering på minimum 300 mm.
Med dette særlige krav om isolering til gulvvarme vil der være en del jord, der skal graves op, når man gerne vil have indført varme i gulvet. Der lægges nemlig 30 centimeter isolering, som efterfølges af den øvrige opbygning med beton, varmerør og derefter gulvet. Det kræver derfor også en del planlægning af udføre – men det er oftest det hele værd, når man står med det færdige, opvarmede gulv.
Hvorfor skal man have denne isolering?
Du undrer dig måske over, hvordan man er nået frem til, hvor meget isolering ved gulvvarme, der er behov for. Det kommer faktisk af, at der er retningslinjer for, hvor meget varmetab man må have, som kommer fra Bygningsreglementet. Der har man konkluderet, at 300 mm isolering ved gulvvarme er nok til at sikre, at tabet er indenfor de retningslinjer, man ønsker
Men selvom det virker lidt problematisk med disse regler, så er er det faktisk også det mest optimale for dig, at der er en isolering på denne tykkelse. Det sikrer nemlig, at der ikke går varme til spilde i forbindelse med den kulde, som kan trække op fra jorden. Du slipper derfor for at bruge ekstra energi til opvarmning for at modstå denne kulde. På samme tid slipper du også for, at du får kolde fødder, fordi varmen ikke tilstrækkeligt kan bekæmpe denne kulde.